Betinget købsaftale underskrevet
Den 12. juli 2023 blev en skelsættende dag i bestræbelserne for at få et Friplejehjem i Hårby. Denne dato blev underskrifterne sat på den betingede købsaftale på jorden, og dermed blev vejen banet for at komme videre med at realisere projektet.
Det kommunale embedsværk går i gang her i august med at behandle vores ansøgning om at få yderligere 6000 m2 lagt ind under det område, der allerede er udlagt i Kommuneplanen.
Samtidig går vi i gang med nye anlægs- og driftbudgetter, indhentning af tilbud, tilpasning af tegninger og der kommer også en proces med borgerhøring osv.
I Støtteforeningen glæder vi os nu til at gå i gang med vores del af arbejdet. Der skal skaffes penge til rådgivere, papirarbejde, jordbundsundersøgelser, arkæologiske undersøgelser m.m. Senere skal der skaffes penge til ikke nagelfast tilbehør som feks. borde, stole, kunst, musikinstrumenter, anlæg af udearealer, indkøb af dyr og planter.
Vi har brug for al den støtte vi kan få fra lokale borgere i form af medlemsskaber og fra donationer fra virksomheder og lignende. Vi vil starte nogle initiativer til aktiviteter op for at få samlet nogle penge ind. Sig endelig til, hvis